Om os

Vores store passion er at tilbyde gode ting til hverdagen; fordi det er i hverdagen, at lykken skal findes - og fordi der er flest hverdage på et år. Hverdagsglæde er et begreb, som ligger os nært. 

Vi tror på, at form, funktion og god kvalitet er et bæredygtigt valg, lige såvel som vi tror på anvendelsen af bæredygtige materialer i gode produkter til hjemmet. Vi tror på æstetik og fryd for øjet. Vi tror på, at sanselige oplevelser i hverdagen er sunde for sjælen.

Gselle - om os

Vi synes, at man skal have lov til at forkæle sig selv og sine nærmeste med gode ting i hverdagen, for det er i hverdagen, at vi løber stærkest. Vi tror ikke på, at lykken skal findes i materielle ting, men nærmere i stunderne rundt om de gode ting.

En bæredygtig hverdag

Hos Gselle ønsker vi at være med til at skabe en bedre hverdag for dig ved at tilbyde nøje udvalgte design produkter, som bidrager til at gøre din hverdag inspirerende og mere bæredygtig. 

En bæredygtig hverdag handler om balancen mellem økonomisk vækst, socialt ansvar og positiv indflydelse på klimaet. Vi tilstræber at tilbyde produkter, som kan møde behovet for mennesker i dag uden at gå på kompromis med behovet for de næste generationer.

Gå på opdagelse i vores online butik og forkæl dig selv med en god ting, som du måske længe har ønsket dig eller lige er faldet over. 

Tak for besøget!