Kork

Kork er et af vores ynglingsmaterialer, fordi det er både bæredygtigt og naturligt, samtidig med det er et ualmindeligt smukt og sanseligt materiale.

Desuden kan kork bruges til alverdens formål, hvilket gør det til et spændende materiale at designe med. Nedenfor kan du læse lidt om kork og rejsen fra træ til produkt. 

1. Her ses et smukt kork-egetræ fra Alentejo, som ligger i det sydlige centrale og sydlige Portugal. Kork-egetræet er den eneste art af eg, hvis bark regenererer sig selv efter efter hver høst, hvilket gør kork til et yderst klimavenligt materiale.

2. Vidste du at kork afsætter et positiv fingeraftryk i CO2-regnskabet? Dels er den traditionsrige og skånsomme høst meget klimavenlig, men træerne bliver heller ikke fældet for at høste kork. Træerne bliver derimod stående og danner ny bark, som kan høstes igen ni år senere.

Efter høst mærkes træerne med et årstal, så man ved, hvornår der kan høstes igen. Korkegen kan blive flere hundrede år gammel, hvilket betyder træet typisk kan afbarkes 15-18 gange i dets levetid. Det er bæredygtig produktion på den helt naturlige måde.

3. Korkhøst er på mange måder et traditionsbundent håndværk. Korkhøsten er samtidig bæredygtig, idet høsten i høj grad er en manuel proces, hvor høstarbejdernes færdigheder og erfaringer med øksen ofte går i arv fra far til søn. Barken hugges fri med en økse, hvorefter de store stykker bark forsigtigt vristes fri fra træet.

Høsten starter omkring solopgang, og der høstes typisk syv-otte timer frem til frokostid, hvor varmen bliver for intens.

4. Når barken er høstet, så flyttes den fra skoven og stables udendørs, hvor den skal ligge i seks måneder og modne. Denne proces forbedrer nemlig barkens kvalitet.

Herefter sorteres barken efter kvalitet og størrelse, hvorefter den er klar til produktion.

5. Produktionen af bark er mere industriel end den meget manuelle høst. Moderne maskiner forarbejder korken på forskellig vis alt efter, hvilke produkter der skal produceres.

6. Her er så et eksempel på et skønt færdigt produkt i kork; en notesbog med cover i kork, hvor man tydeligt kan se de smukke naturlige strukturer fra korken.

Kork kan bruges til mange andre produkter, som kan være til stor gavn i hverdagen. Det kan være alt fra dækservietter, bakker og skåle til bordskånere.